Årets Iværksætter

(Business Randers)

Prisen “Årets Iværksætter” går til en iværksætter, der har startet en virksomhed, som har et stabilt vækstpotentiale og arbejder med innovative løsninger.

Virksomheden skal have et CVR-nummer, der er under tre år gammelt.

Kommer du og hepper?
De nominerede er..

Mere end Middel

Mere end Middel er et kreativt arbejdsfællesskab etableret af Kasper Lægaard og Ulrik Feldskov Juul.

Mere end Middel er skabt med udgangspunkt i en bæredygtighedstænkning og en fokus på at levere kvalitetsydelser.

Derudover er Ulrik og Kasper to ildsjæle, som har et stort lokalt engagement, og som hver dag arbejder på at udvikle nye ideer og projekter til gavn for både erhvervsliv og lokalsamfund.

Lead Company

Lead Company har på kort tid skabt sig en stærk position som digitalt markedsføringsbureau. Lead Company er blevet kendt for at levere effektive løsninger inden for både indhold, kreativitet, annoncering og teknisk opsætning.

De har de et særligt fokus på at skabe tætte samarbejder med deres kunder. Derfor er Lead Company ikke bare en leverandør – men en engageret partner, der hjælper virksomheder med at vokse.

CFMOTO Storehouse

CFMOTO Storehouse, tidligere JJ Motorcykler, har været igennem en markant og positiv udvikling.

Jonas Jørgensen, der har en stor passion for salg af motorcykler, har på få år udviklet sin virksomhed til en stærk spiller i branchen.

Virksomheden er officiel forhandler af CFMOTO motorcykler, og er kendetegnet ved god kundeservice baseret på en solid faglig viden og mange spændende tiltag.