Årets fællesskab
(Conmedia)
Årets Fællesskab går til det hold, den virksomhed, forening eller gruppe, der har vist, hvordan man skaber stærke relationer og et inkluderende fællesskab.
Det handler om at samle mennesker om noget, der rykker – at bygge bro mellem forskelligheder, inspirere andre og gøre en synlig forskel. Vi hylder dem, der skaber glæde, udvikling og ansvar, og som tør invitere flere med ind i fællesskabet.
Med prisen Årets Fællesskab hylder vi dem, der giver noget af sig selv og skaber plads til, at andre kan vokse.
Kommer du og hepper?
De nominerede er..
Vi løber Randers
Vi Løber i Randers – er ikke en traditionel løbeklub, men et fællesskab, hvor alle er velkomne, uanset alder og niveau.
De har skabt et gratis træningstilbud, der samler mennesker og gør motion til noget, man deler. Her handler det ikke kun om at løbe – men om rummelighed og glæde.
VLIR er et symbol på, hvordan sammenhold og frivillighed får en hel by i bevægelse.
Hjernecenter Randers
Når livet tager en uventet drejning, kan fællesskabet være afgørende.
Hjernecenter Randers skaber meningsfulde aktiviteter og netværk for mennesker med erhvervet hjerneskade – et trygt sted at mødes, dele erfaringer og finde styrke i hinanden. Mere end 20 frivillige bidrager med at gøre huset levende.
Hjernecentret uddanner borgerguides, der med egne levede erfaringer frivilligt hjælper andre, så ingen står alene – men oplever støtte, håb, livsglæde og nye perspektiver.
Blå Sol
I sommeren 2025 fik Randers sin egen blændende festival – Blå Sol. En festival født af frivillighed og kærlighed til Randers.
Med musik, kultur og natur samlet på ét sted blev festivalen et magisk rum, hvor både by og opland kunne mødes.
Blå Sol samlede folk til fest, fællesskab og uforudsigelige oplevelser og beviste, at når ildsjæle går sammen, kan store drømme blive til virkelighed.
